tirsdag den 30. september 2014

Lanterner - Kina


Denne lanterne model er en gammel klassiker (jeg har selv lavet en del af dem som barn), men det er stadig en god kreativ aktivitet. ;-) På nettet kan man finde adskillige vejledninger - HER er en af dem. Jeg brugte dog limstift til at samle lanternen og ikke klipsemaskine, og i stedet for kun at klippe en strimmel af på den korte led, klippede jeg 3 (eller rettere børnene gjorde :-D). Den ene til hank, og de to øvrige til at lime indeni i hver side, for at undgå en meget slatten lanterne.

En del af opgaven var at dekorere lanternen med kinesiske motiver. Der var to muligheder - den ene at tegne skrifttegn eller symboler efter lanternen var klippet op eller tegne et motiv, INDEN den blev klippet op. Herunder ses en med en kinesisk drage tegnet op rundt om lanternen - rigtig fint.

Alle lanternerne hænger nu i fællesområdet oven over den kinesiske mur, som 4. klasserne har lavet i fællesskab - den laver jeg selvfølgelig et indlæg om senere hen. ;-)




onsdag den 10. september 2014

Kina - værksteder bliver til fagbog


Kina er et fascinerende land, og der er i den grad mange muligheder for at lave opgaver, når man arbejder med Kina i skolen. I går gik vi i gang med et 4 ugers tværfagligt projekt i 4. kl. Et projekt, der omfatter dansk, religion, historie, natur/teknik og billedkunst.


Opgaverne er hængt op på opslagstavlerne i klassen under overskrifterne Historie, Om landet, Kunst og Kultur, Mad, Personligheder, Dyr og Opfindelser. I hvert chartek er der en kopi til hvert barn.